Plantefarvning med ukrudt

Plantefarvning med ukrudt

De sidste par dage har jeg udnyttet de skvalderkål, jeg har i haven til plantefarvning - det er heldigvis ikke så meget, men væk skal ukrudtet jo helst, og hvis det så endda kan gøre nytte samtidig, er det jo bare helt fantastisk. Som jeg skrev i sidste indlæg, har jeg læst, at det skulle kunne give en blågrøn farve. Jeg startede med at lægge halvdelen af det sidste hold garn fra krap-blåtrægryden. Det fik en fin brun-grøn farve ovenpå den lilla og de to støvede farver klæder hinanden rigtigt godt. Garnet er nu sat til salg i min shop sammen med det andet tofarvede garn, jeg lavede forleden. Jeg har godt nok rigtig meget lyst til at strikke af det, men jeg har flere projekter, som ligger og venter, så jeg bliver nødt til at prøve at styre mig. :-)   Skvalderkål på hvidt og gråt garn Men jeg skulle jo også se, hvordan skvalderkålene ville tage sig ud på helt hvidt garn. Jeg...
Read More

Leger med flere farver

Forleden lagde jeg 500 gram hvid lammeuld i gryden med tørret gyldenris. Første bad gav en rigtig kraftig gul-grøn farve, men andet bad blev meget lysegult. Egentlig ganske fint og sart, men jeg synes, der skulle noget mere til, så jeg hældte min hengemte krap-blåtræssuppe tilbage i gryden og puttede halvdelen af de fem fed ned i gryden igen for at se om jeg kunne opnå en fin to-farvet effekt. Dét kunne jeg. Jeg var ellers noget i tvivl om farven ville trække op i det lyse, men det gjorde det kun en lille smule, så det har stadig den sarte gule farve på ca. halvdelen af fedet, og har så fået en fin støvet lilla på den anden halvdel. Det er så fint, at jeg virkelig skal tage mig sammen for at sætte det til salg på siden. Det kribler simpelthen sådan i fingrene efter at lege med det på pindene! Meeeeen det går jo ikke, hvis jeg skal forsøge...
Read More

En lang dag og en glædelig overraskelse

Endelig blev der tid til at smække benene op i sofaen! Det har godt nok været en lang dag. Ud af døren kl 7 for at få ungerne af sted. På arbejde. Til læge med den lille. Laaaaang ventetid for at komme til (vi havde tid 16.00 og kom først til 16.45 min). Herefter var alle ved at være sultne, så vi måtte finde noget hurtigt at spise. Først 18.30 var vi hjemme igen. Og det er kun halvdelen af historien. Lang lang dag. Men vel hjemme rendte ungerne i haven i det skønne vejr. Manden er syg, så han gik direkte ned i seng, og jeg kunne lige få tid til at skylle det garn op, der har ligget og trukket i gyldenrisgryden. Det har fået sådan en fin lys gul farve og hænger nu til tørre på terrassen.   Avocado-føljetonen Jeg fik også kigget til avocado-glassene. Det med skallerne var så grumset at jeg tog dem alle sammen op i går, hældte...
Read More
Leg med garn og planter

Leg med garn og planter

Endelig havde jeg igen en fridag efter en lang arbejdsweekend. Udover de uundgåelige huslige pligter og selvfølgelig tid med mine skønne unger, har jeg også haft god mulighed for at gå til og fra garn og gryder og nusse og forberede og tage billeder. Og så fik jeg også lige set seneste afsnit af Ulden farmors herlige podcast. SÅ skønt! Jeg startede garndagen med at køre i Matas efter alun - jeg var nemlig løbet tør og havde heller ikke mere ufarvet bejdset garn at lege med. Så op på cyklen og af sted, for sådan en fridag kunne jo ikke forløbe uden plantefarvning. Jeg fik vundet en masse garn op på fed, og sat to bejdsegryder over, så der igen er garn klar til farveprojekter og eksperimenter. Avocado-farvning En anden ting jeg har gået og gjort klar til i længere tid er farvning med avocado. Jeg har læst og set flere steder, at man kan farve de skønneste lilla og rødlige toner...
Read More

Der kom da lige lidt i farvegryden

Det har været en lang dag. Først på arbejde - og der var travlt. Så op til resten af familien hos mine forældre til en hyggelig eftermiddag med masser af unger og god mad. Men når man har små børn, er man jo som regel nødt til at køre tidligt hjem. Så der blev lige tid til at fiske garnet fra i går op af nektaringryden. Jeg har kun set det i elektrisk lys, for det var næsten mørkt udenfor, da jeg tog det op. Men det ser ude til at have fået en ligeså fin lys mosgrøn som det i går. Jeg skal nok vise flere og bedre billeder, når jeg får mere tid og lys!   Inden jeg faldt om i sofaen, fik jeg da også lige sat en gryde med den sidste rest tørret gyldenris fra i sommer over til en ny farvesuppe. Jeg ville egentlig have været i gang med æblebark, men orkede det simpelthen ikke i dag. I...
Read More
Nektarinbadet gav mosgrøn

Nektarinbadet gav mosgrøn

I dag har jeg taget garnet op af nektarinblomstgryden. Jeg kom kun to fed i, da jeg var meget i tvivl om, hvordan det ville blive. Men udover den lækre marcipanduft, der bredte sig i hele huset i går, er jeg også rigtig godt tilfreds med farveresultatet. Pga. regnvejret var det lidt svært at tage billeder af (jeg har kun mit mobilkamera). Men farven er rigtig fin lys mosgrøn. Resten af familien satte så stor pris på duften fra gryden, så da de spurgte, om jeg ikke skulle have noget mere over, var jeg da straks klar på det. Jeg bejdsede heldigvis en god portion for et par dage siden, så jeg har lidt at tage af. Ude på terrassen havde jeg lagt resten af de grene, vi har klippet af nektarintræet i drivhuset, så de var lige til at hive ind og klippe i gryden. Blomsterne havde jeg taget i går, men jeg tror egentlig ikke de har bragt nogen farve...
Read More

En duft af marcipan

Det er forår og alting springer ud. I drivhuset blomstrer nektarintræet og er samtidig vokset så stort at det - ja faktisk er vokset helt ud af ruderne og havde smadret flere glas. Vi har derfor måttet skære det en hel del ned her mens det stod i fuldt flor. Jeg kunne ikke nænne bare at smide det hele væk, så jeg har gemt de mest blomstrende og mest friske skud. Og her i eftermiddag klippede jeg dem i små stykker og puttede dem i farvegryden. De fik lov at stå i blød mens vi spiste, og har så fået et opkog her til aften. Og sikke en fornøjelse! Der har bredt sig den skønneste duft af marcipan i hele huset. Da jeg rørte i gryden første gang kom min ældste søn springende for at se, hvad der dog duftede SÅ godt. :o) En lille køkkenrulletest viser at vandet er gulligt. Jeg havde heller ikke regnet med andet, men håber måske alligevel...
Read More

Så er webshoppen åben :o)

Det har taget en hel del (strikke-)tid at nørde opsætning og optimering af min nye hjemmeside, blog og webshop. Men nu er den endelig køreklar, og jeg glæder mig til at tage imod jer herinde! SÅ VELKOMMEN TIL. Der er stadig masser af plantefarvet garn på vej - jeg skal bare lige have taget billeder (i brugbart dagslys) og oprettet produkter. Og selvfølgelig fortsat farve en masse. Lad mig endelig høre hvis I finder fejl eller i øvrigt har forslag og ideer til forbedringer. Det eneste egentlige plantefarvning jeg har nået denne weekend er at hive de to fed strømpegarn, jeg havde lagt til solfarvning i to patentglas sammen med et opkog af resterne af en fin blomsterbuket, som min ældste søn gav min kæreste i god-bedring-gave, da han for nylig var syg. De fik begge et opkog i gryden sammen med planteresterne og lidt ekstra vand. Det lugtede ikke specielt godt, synes specielt drengene i familien... og de er jo flest. Men da...
Read More

Computer eller garn?

Efter fire sene vagter har jeg endelig en fridag. Dagen har budt på en smule farvning og en hel masse computer. Slet intet strik. Jeg er ved at sætte min nye blog op så den også indeholder en webshop - og det er altså slet ikke så nemt, som de ellers skriver alle steder, når man er ny i det. Men det er meget sjovt at prøve at ændre på en hel masse..... og MEGET tidskrævende. Det er endnu ikke blevet helt som jeg gerne vil have det, og især shop-delen mangler meget endnu. Det kan være jeg skal alliere mig med en it-kyndig på et tidspunkt. Lige et par billeder af det fineste blå-lilla-røde-brune strømpegarn, der er kommet op af gryden de seneste par dage: ...
Read More

Farvning med blåtræ og krap

Jeg har farvet 3-4 omgange garn i krapgryden - og fyldt lidt nyt plantemateriale på indimellem. Der er derfor stadig farve i den, men nu vil jeg gerne prøve at lave andre nuancer end de mange rød-orange-laksefarvede, jeg har fået indtil nu. Her er forresten også lige et billede af det gule strømpegarn, jeg eksperimenterede med at få flerfarvet - det er endt i en fin orange/lys rød farve efter en overfarvning, da jeg synes, første resultat var lidt for spraglet. Det er farvet først farvet med tørret gyldenris og derefter to omgange kraprod:   Der er som sagt stadig lidt farve tilbage i krap-suppen, så nu har jeg puttet lidt blåtræ i gryden for at se hvad der så sker. Og første resultat er smukke lilla-brune-melerede strømpegarn. Jeg er virkelig glad for dem! Planen er at de skal sættes til salg lige så snart jeg har en god portion klar - og fået regnet lidt på prissætningen. Her er nogle billeder af de foreløbige...
Read More