Det er ikke blevet til så meget plantefarvning her i den første uge af min sommerferie. Jeg har været et par dage hos min mor med drengene mens min kæreste og min far var i Tyskland  med hver deres venner. Og så øser det ellers bare ned hvert andet øjeblik, så det bliver ikke til så mange ture i haven, som jeg havde håbet på. Men vi hygger os heldigvis alligevel. :mrgreen:

Det jeg så har fået lavet er orange. Jeg har haft en kraprodsgryde til at stå et stykke tid, og lagde en masse gyldenris oveni for at blande rød og gul og se om jeg kunne få orange uden at behøve at overfarve. Det kunne jeg sagtens, og jeg synes virkelig det er blevet nogle lækre nuancer. De er ret lyse, og det synes jeg er super fint.

Første garn i blandingen var to fed af den norske uld som jeg går og farver lidt på indimellem og som kommer på webshoppen senere på sæsonen.

Norsk uld plantefarvet
Frisk fra gryden med kraprod og gyldenris.

Fordi jeg var så vild med farven måtte jeg også have noget af mit nye fine merino i. Det fik stort set samme farve.

Orange plantefarvet garn
Forrest den fine tynde merinould og bagerst den lækre tykke norske uld.

Jeg har derefter lagt yderligere både norsk uld og merino i. Pga regnen hænger det lige nu indenfor og forsøger at tørre. Merinoen er længere om at tørre end den norske uld, så det er den der hænger på pindene på billedet. Jeg synes virkelig farverne er blevet skønne.

Merino en kommer på webshoppen så snart den er tør og kan snos til fed – forhåbentlig i morgen. 🙂
Update: Den er nu online
http://plantefarvetgarn.com/product/lys-fersken-merino/

Orange merino

Og skal vi så ikke bare krydse fingre for at det her ustadige sommervejr snart går over – selv om meteorologerne jo bestemt ikke mener det. Eller skal vi måske bare godtage det her egentlig helt normale danske sommervejr og imødekomme de muligheder dét nu giver? God sommer :mrgreen:

Alle de smukke lyse orange samlet. De opvundne fed er norsk uld mens merinoen stadig hænger og tørrer.