De seneste måneder har jeg brugt det meste af min sparsomme fritid på at plantefarve garn, og det er derfor ikke blevet til ret meget strik henover sommeren. Men den seneste månds tid har jeg da fået lidt forskelligt børnestrik af pindene – fortrinsvis i mit eget garn – for man skal jo gerne vide, hvad man sender videre, ikke?

Jeg har tidligere vist den lille cardigan jeg har strikket til min niece i meleret krapfarvet strømpegarn, men I får den alligevel lige igen. Opskriften er af dygtige KnitByTrineP og fåes både på dansk og engelsk. Fantastisk opskrift at strikke efter: 

Så har jeg haft gang i den lækre bog Barnestrikk fra Paelas. En af de første opskrifter jeg forelskede mig i var Vevstrikket t-skjorte. Den fik jeg strikket i en blanding af nogle af de fingerring-vægt garner jeg har, som alle løber 400 meter på 100 gram. Jeg blev inspireret af farverne på en af modellerne i bogen. Strømpegarn (farvet gyldenbrun med en blomsterbuket), grågrøn merino (farvet med egeblade og efterbad i jernvitrol) og ufarvet polwarth uld.

Jeg strikke de efter den største str (str 7 år , og Håbede at jeg ved at strikke den lidt længere, kunne bruge den til min ældste søn på 8 år. Han bruger str 10 år i tøj, og selv om jeg forsøgte at strække den godt, da jeg havde vasket den, kom den til at sidde alt for stramt på ham,  så det bliver en gemmer til den lille på to år bliver lidt større, for jeg synes den blev rigtig fin.

Sommervejr er der jo ikke meget af i år, så mit næste projekt blev et par sportsshorts også fra Paelas. Egentlig lidt modsætningsfyldt med shorts i varm uld, synes jeg. Men de var så fine, og jeg har haft noget garn liggende, som jeg farvede med ligusterbær i vinter, og som jeg længe gerne har villet finde på et projekt til. Nu fandt jeg det. Jeg brugte under 100 gram af det grønblå og har 100 mere tilbage. Det kan være det kommer på webshoppen senere, hvis jeg ikke finder på noget at bruge det til. Icpord-snoren og striberne er strikket i to tråde krapfarvet lammeuld. Jeg har strikket dem efter str 2 år, og de er stadig lidt rigeligt store til min lille purk, som lige er fyldt to, så de paser formentlig også næste år – og til vintet med et par strømpebukser under.

Nu er jeg så i gang med en gul-gul-GUL sweater til ældstesønnen. Det er det første garn jeg nogensinde plantefarvede – og jeg er bare helt vild med den kraftige farve. Og det er han også. Han har den smukkeste brune hud, og kan derfor bære de kraftige farver bedre end os andre, så da han for længe længe siden sagde, at han ønskede en trøje i det garn,øremærkede jeg det med glæde til ham. Jeg er så ikke rigtig stødt på et mønster, jeg synes passede, så det har bare ligger og ventet. Men forleden satte jeg mig for at vinde det op og finde på noget. Jeg besluttede mig for KnitByTrineP’s fine chameloen sweater, som jeg købte mønster til i foråret. Den har kontrastkanter, og jeg slæbte en kæmpe pose garn med på arbejde for at vælge hvilken det skulle være. Jeg fik gode input fra flere kolleger og min kæreste  (som arbejder samme sted). Egentlig ville jeg jo gerne bruge mit eget plantefarvede garn. Men der var flere af de andre, som passede rigtig godt til, og det endte med en kraftig grøn, som jeg engang købte 1.5 kg af fra Garnudsalg. Det grønne løber lidt længere end det gule, så jeg strikkede halskanten i dobbeltgang og resten i en tråd. Det er jeg ikke helt sikker på at jeg skulle have gjort, men nu får vi se. Det bliver ikke lavet om.