Herhjemme er det som oftest min kære mand, der står for madlavningen… Hurra! Og det sidste halve år eller mere, har både han og mine svigerforældre samlet løgskaller til mig. Det blev efterhånden til ret mange poser, som fyldte godt op i vores viktualierum. Derfor stod det højt på listen, nu hvor jeg gerne vil have gang i farvegryden igen.

Men inden jeg satte dem over, skulle de da lige vejes. 306 gram lyder måske ikke af meget, men løgskaller er altså meget tynde og vægtløse. De kunne næsten ikke være i gryden!

Men i kom de, og da de havde kogt lidt, faldt de heldigvis nok sammen, så jeg kunne putte garn i.

Jeg lagde først ét bundt garn bejdset med al in i, varmede det op en times tid og lidt det køle af i gryden. Så lagde jeg et bundt mere ned til det andet, og varmede det op igen.

Det hele strakte sig over nogle dage. Min datter på 6 uger vil meget gerne være på arm hele tiden, så det er småt med tid til den slags. 

I dag trak jeg de to bundter op af gryden og fik dem skyllet og hængt op. Det første har fået en rigtig løgfarve. Smuk og varm brun-gul. Det andet har fået en varm gylden farve.

Lige nu er vejret for en gangs skyld rigtig fint, så garnet hænger ude og tørrer. Jeg har lagt endnu et bundt i gryden, for at se om der er mere farve tilbage. Hvis der ikke er, får de en tur mere med nogle valnødder+skaller, jeg samlede på min tur med barnevognen i dag.

8 Comments

    • Det er de grønne valnøddeskaller, jeg farver med. Men tit sidder de stadig på valnødden, og så putter jeg det hele i. Man kan også farve med bladene, det giver en lidt lysere brun, er min erfaring.

  • OK. Jeg syntes bare der gik sådan en “vi farver med hele valnødder-bølge” over landet, og det er jo synd for de velsmagende nødder. Ifølge mig giver den der hårde skal, som man knækker for at spise nødden, ikke en smule farve, kun den grønne skal.
    Jeg vil i hvert fald spise mine nødder og kun farve med de grønne yderskaller igen i år. Jeg har mange flere nødder i år end sidste år, hvor der var 2 😉
    Jeg har gjort samme erfaring som dig, bladene giver lysere og ikke helt så ensartet farve.

    • den bølge er gået henover hovedet på mig. Jeg mener heller ikke at der er farve i den hårde skal. Om der er i selve nødden, ved jeg ikke. Jeg har ikke selv et valnøddetræ, og har samlet lidt fra fortovet ved nogle træer i nabolaget. der er nødder og skaller ofte mast lidt i stykker af forbipasserende, så jef har ingen planer om at spise dem. Derfor ryger det hele bare med i gryden :o)

      • Tak for opklaring, det var da en god grund. Jeg ville heller ikke spise valnødder, andre har trådt på 😉 .
        Jeg er med i et par fb-gupper og andre fora, og der har jeg undret mig – jeg tror det er nogen, der har misforstået noget fra en engelsk hjemmeside. Og jeg har derfor ført en lille “enmandskrig” mod den underlige idé, som jeg endnnu ikke har kunnet spore til kilden, og derfor ser jeg nok forkæmpere alle vejne.

    • Ja, jeg farvede med blade sidste år, de gav netop en fin lysere brun farve, som i øvrigt matcher den mørke fra skallerne godt.

Comments are closed.