Cochenille – ikke en plante…. men…

Hele påsken er gået med at farve (Nå ja og en masse familieaktiviteter selvfølgelig). Min plan om at få skrevet en masse blogindlæg er derfor ikke blevet til noget. Men de skal nok komme.

I dag vil jeg fortælle om mine første forsøg med cochenillelus. Det er jo godt nok ikke planter, men de lever på kaktus, så det må gå an – om ikke andet så som “naturfarvning”. De er vanvittigt dyre og derfor har jeg holdt mig fra dem indtil nu, men med en lille babypige på armen hele tiden, er min lyst til at farve tøsede farver ret stor i øjeblikket.

Heldigvis er lusene drøje i brug. Man kommer langt med bare 10 gram. Men det er jo lidt noget andet end at gå ud i haven eller naturen og bare plukke planter.

Først skal de tørrede lus stødes til pulver i en morter og herefter skal de stå i blød til næste dag, så farvematerialet bliver godt opløst.

Det er ikke som de friske planter, som man kan putte i gryden med det samme. Men resultatet er det hele værd, og farveægtheden skulle ifølge mine farvebøger være høj.

Jeg farvede fire gange i badet – to til tre fed af gangen. Og det er bestemt ikke sidste gang, for resultatet blev bare helt fantastisk. Lidt lysere for hvert bad indtil der til sidst ikke var mere farve at hente. Jeg havde egentlig tænkt mig at overfarve nogen af dem med indigo (mere om denne proces næste gang), men jeg kunne ikke nænne det, da det kom til stykket.

Jeg har farvet på shetlandsuld som løber 600m/100 gram.