Farvesuppe på brændenælder

Farvesuppe på brændenælder

For en uges tid siden var Dille (fra Ravelry) så sød at tilbyde, at jeg kunne komme og "høste" brændenælder i hendes have. Det var sjovt at møde en fra Ravelry i den virkelige verden. Da jeg her i løbet af ugen endelig fik bejdse hjem igen, skyndte jeg mig at få bejdset en masse, så jeg kunne sætte brændenældesuppen i gang, inden de stakkels planter forgik i varmen. Der var masser af brændenælder i posen, så jeg fyldte gryden rigtig godt op. Det fik lov at koge sammen og køle lidt af, og da garnet kom i, fik det lov at stå en dags tid efter første opkog og fik derefter igen en kort tur på blusset dagen efter. Da jeg tog garnet op, var det den fineste lysegrønne farve, der mødte mig. http://plantefarvetgarn.com/product/lys-mosgroent-stroempegarn-2/ For at holde liv i kraften i suppen, tilsatte jeg endnu en god bunke blade til gryden til andet bad. Det kom op her i eftermiddags og var overraskende...
Read More

Lilla Lækkerier

Den sidste uges tid har stået i blåtræ-grydens tegn. Jeg har farvet en masse af min lækre strømpegarn, uld-silke og lammeuld og det er utroligt, hvor mange forskellige resultater, der kan komme op af samme gryde. I alt tre farvebade er det blevet til, og farverne er bare SÅ smukke. Men jeg er også liiiidt vild med lilla! At dømme efter reaktionerne på instagram er jeg ikke den eneste. Så det bliver ikke sidste gang, jeg laver sådan en gryde. De tre uld-silkegarner til venstre blev solgt med det samme, men ellers er resten kommet i min webshop: http://plantefarvetgarn.com/product/lilla-lammeuld/ http://plantefarvetgarn.com/product/lilla-stroempegarn/ http://plantefarvetgarn.com/product/lyselilla-uld-silke/   Tulipan-forsøg Jeg har også sat gang i et lille blomstereksperiment. De fleste af mine tulipaner er ved at være færdige, og jeg har set på nettet, at man kan tage bladene og lægge til solfarvning i patentglas - så det har jeg gjort. Et glas med de mørke-blålige tulipaner og et med de rødlige. De blå har afgivet en del farve til vandet, mens de røde blade...
Read More