En lang dag og en glædelig overraskelse

Endelig blev der tid til at smække benene op i sofaen! Det har godt nok været en lang dag. Ud af døren kl 7 for at få ungerne af sted. På arbejde. Til læge med den lille. Laaaaang ventetid for at komme til (vi havde tid 16.00 og kom først til 16.45 min). Herefter var alle ved at være sultne, så vi måtte finde noget hurtigt at spise. Først 18.30 var vi hjemme igen. Og det er kun halvdelen af historien. Lang lang dag. Men vel hjemme rendte ungerne i haven i det skønne vejr. Manden er syg, så han gik direkte ned i seng, og jeg kunne lige få tid til at skylle det garn op, der har ligget og trukket i gyldenrisgryden. Det har fået sådan en fin lys gul farve og hænger nu til tørre på terrassen.   Avocado-føljetonen Jeg fik også kigget til avocado-glassene. Det med skallerne var så grumset at jeg tog dem alle sammen op i går, hældte...
Read More
Leg med garn og planter

Leg med garn og planter

Endelig havde jeg igen en fridag efter en lang arbejdsweekend. Udover de uundgåelige huslige pligter og selvfølgelig tid med mine skønne unger, har jeg også haft god mulighed for at gå til og fra garn og gryder og nusse og forberede og tage billeder. Og så fik jeg også lige set seneste afsnit af Ulden farmors herlige podcast. SÅ skønt! Jeg startede garndagen med at køre i Matas efter alun - jeg var nemlig løbet tør og havde heller ikke mere ufarvet bejdset garn at lege med. Så op på cyklen og af sted, for sådan en fridag kunne jo ikke forløbe uden plantefarvning. Jeg fik vundet en masse garn op på fed, og sat to bejdsegryder over, så der igen er garn klar til farveprojekter og eksperimenter. Avocado-farvning En anden ting jeg har gået og gjort klar til i længere tid er farvning med avocado. Jeg har læst og set flere steder, at man kan farve de skønneste lilla og rødlige toner...
Read More

Så er webshoppen åben :o)

Det har taget en hel del (strikke-)tid at nørde opsætning og optimering af min nye hjemmeside, blog og webshop. Men nu er den endelig køreklar, og jeg glæder mig til at tage imod jer herinde! SÅ VELKOMMEN TIL. Der er stadig masser af plantefarvet garn på vej - jeg skal bare lige have taget billeder (i brugbart dagslys) og oprettet produkter. Og selvfølgelig fortsat farve en masse. Lad mig endelig høre hvis I finder fejl eller i øvrigt har forslag og ideer til forbedringer. Det eneste egentlige plantefarvning jeg har nået denne weekend er at hive de to fed strømpegarn, jeg havde lagt til solfarvning i to patentglas sammen med et opkog af resterne af en fin blomsterbuket, som min ældste søn gav min kæreste i god-bedring-gave, da han for nylig var syg. De fik begge et opkog i gryden sammen med planteresterne og lidt ekstra vand. Det lugtede ikke specielt godt, synes specielt drengene i familien... og de er jo flest. Men da...
Read More

Computer eller garn?

Efter fire sene vagter har jeg endelig en fridag. Dagen har budt på en smule farvning og en hel masse computer. Slet intet strik. Jeg er ved at sætte min nye blog op så den også indeholder en webshop - og det er altså slet ikke så nemt, som de ellers skriver alle steder, når man er ny i det. Men det er meget sjovt at prøve at ændre på en hel masse..... og MEGET tidskrævende. Det er endnu ikke blevet helt som jeg gerne vil have det, og især shop-delen mangler meget endnu. Det kan være jeg skal alliere mig med en it-kyndig på et tidspunkt. Lige et par billeder af det fineste blå-lilla-røde-brune strømpegarn, der er kommet op af gryden de seneste par dage: ...
Read More