plantefarvetgarn.com
Sidste chance for 10% - og nyt på hylderne - Plantefarvet Garn
Om få timer slutter pinseudsalget med 10% rabat på alt garn med rabatkoden “godpinse” – som du bruger ved check-ud. Så skynd dig at bestille, så pakker jeg til dig i morgen på min længe ventede fridag! :o) Der er lige kommet lidt nyt på hylderne- det er garnet fra “almindelig syre”-gryden. Jeg plukkede en masse syre med hjem fra Fyn i Kr. Himmelfartsferien, og det er der kommet en masse flot garn ud af. En del af det har fået et kort efterbad i jernvitrol, hvilket har givet en fantastisk flot fordunkling af farven – så den er blevet rigtig fin grågrøn. Jeg har farvet på det super lækre strømpegarn (125 kr for 100 gram) og det blødeste bløde uld-silke (155 kr for 100 gram). Færdig strik Jeg har også fået gjort børnecardiganen efter opskrift af KnitbyTrineP færdig. Den er strikket i mit varierede kraprodsstrømpegarn. Den er blevet SÅ fin, synes jeg, og jeg håber den vil glæde min lille to-årige niece! Smugkig i farvegryden De sidste par dage har stået på blåtræsfarvning. Første hold garn er lige kommet op af gryden – det er igen det lækre strømpegarn og uld-silke og det har fået den mest fantastiske dybe lilla farve. Og så har jeg en portion lammeuld i nu, som kommer op i morgen, så der kommer mere i samme stil snart :o)
ankajo