Garn,  Plantefarve,  webshop

Lilla lilla lilla

Jeg er gået helt agurk i lillafarvning med blåtræ her på det sidste. Jeg er selv helt pjattet med de farver, der trylles op af gryden, og det er der heldigvis også andre, der er. Første portion blev nærmest revet væk, og nu hænger anden omgang og tørrer derhjemme, mens jeg nyder det ustadige vejr og de sidste par dage af min sommerferie ved Vesterhavet.

Jeg rullede dog lige garnene op,for kameraets skyld, så jeg lige kunne få et samlet billede inden jeg tog af sted:

Lilla plantefarvet garn

Blåtræ plantefarvet garn

Polwarth -en ny kvalitet i mit sortiment

De nye garner er ikke nået på nettet endnu bortset fra to fed, som jeg har kaldt “lavendel”. Det meste af det jeg har farvet på, er den dejlige polwarth uld, som stammer fra New Zealandske får og har samme løbelængde som min merino (400 meter/100 gram). Den er meget lig merinoen og farverne fremstår rigtig flotte og glansfulde på den.

Blåtræ plantefarvet garn

Uld-silke 

Jeg har også farvet fem fed skøn skøn uld-silke (25% morbærsilke og 75% merino, som jeg lige har fået hjem. Den var ikke helt tør da jeg tog hjemmefra, men jeg nuppede lige et billede af den til instagram og her – og så blev den rullet ud igen, så den kan tørre ordentligt.

Uld-silke plantefarvet garn