En af mine veninder kontaktede mig i sidste uge og sagde at hun havde samlet en masse valnøddeskaller og umodne valnødder fra deres træ i haven. Jeg kunne slet ikke vente, så jeg tog ældstesønnen med og kørte en tur op til hende samme aften.

Jeg har været hos hende mange gange, men mest indendørs eller i haven om vinteren (til fastelavn) og aldrig lagt mærke til at det allerstørste træ midt i hendes have er et valnøddetræ. Heldigvis har hun bidt mærke i at jeg farver garn og at valnødder er fantastiske til at afgive farve, og så havde hun ellers samlet! Det var virkelig en kærkommen overraskelse. 

Jeg havde lige bejdset noget af det sidste ufarvede norske uld, jeg har tilbage. Så det passede helt perfekt. 

Jeg fik også en god sækfuld blade med. For selv om det er ved at være sent på sæsonen, var de stadig grønne.

Bladene kom i gryden først – og herefter to fed norsk uld. Dagen efter kom jeg flere blade i og to fed uld-babyalpaca, som jeg har haft liggende noget tid uden helt at have planer for det.

Resultatet blev sådan her – de lækreste gyldenbrune farver:

Nu har jeg så sat valnødderne og -skallerne over. Det er planen, at der skal mere norsk uld og uld-babyalpaca i når det lige har stået i gryden og trukket lidt farve ud. Det skulle gerne give nogle smukke dybe brune nuancer. 


Ih hvor ville jeg gerne have sådan et stort fint valnøddetræ i min egen have. :mrgreen:

Oh så lige et billede jeg gik taget på havebordet af alle de tre-trådede garner af den norske uld. De er ikke kommet på hjemmesiden endnu, men skriv gerne hvis du vil sikre dig nogle bestemte farver. Der kommer kun en lille smule mere end hvad der kan ses på billedet. Og så er det alle de to-trådede som kan ses på min instagramprofil ankajo. Der er 1 fed for 95 kr og 5 for 400 kr.