Uncategorized

Solfarvning med valnødder

For tre uger siden havde jeg så travlt med plantefarvning i gryden, at jeg ikke også kunne nå at farve med alle de umodne valnødder, jeg havde samlet. De kom derfor i et patentglas sammen med et fed af mine skønne uld-silke ( 75% merino, 25 % morbærsilke). Glasset har fået lov at stå i mit mest solrige vindue. Indimellem er det også blevet sat ud i direkte sollys på terrassen – men der har været langt mellem de solrige dage her i august.  Jeg har fyldt lidt efter når jeg har fundet nye nødder, men ellers har det bare fået lov at stå, og i dag tømte jeg så glasset.

Det er blevet SÅ flot, synes jeg. Jeg er meget spændt på hvordan det bliver når det er tørt. Her er et par billeder af processen :

Norsk uld – nu kommer den snart

Som jeg flere gange har annonceret, kommer der her til efteråret en god portion norsk uld (2-trådet og 3-trådet). Perfekt til efterårs- og vintertrøjer. Jeg mangler kun at farve omkring 15 fed og få dem alle fotograferet. Her er en forsmag på den tretrådede farvet i et kraftigt gyldenris-bad så den er næsten selvlysende gul. Jeg er ret vild med det:

Kommentarer lukket til Solfarvning med valnødder