Da jeg først stiftede bekendtskab med plantefarvning, faldt jeg pladask for de flotte kraftige gule farver, som jeg ikke havde set lige andre steder.
Jeg fandt ret hurtigt ud af, at de fleste nordiske planter giver gule farver – men i meget forskellige nuancer. Nogle bliver varme næsten orange, fx løgskaller og blomstrende gyldenris og rejnfang. Andre bliver mere grønlig-gule, fx umoden gyldenris og hassel. Farven bliver også mere eller mindre kraftig alt efter hvor meget plantemateriale man bruger i forhold til mængden af garn. Og bruger man samme farvebad flere gange, bliver de efterfølgende bade også lysere end det første. Så der er virkelig mange muligheder for at variere den gule farve.

image

De mange forskellige variabler gør, at det er svært at forudse resultatet – og det er noget af det, jeg synes er allermest spændende ved plantefarvning. Man ved aldrig helt hvad der dukker op af gryden. Garntypen der farves på spiller ind,  det samme gør plantens voksested, tidspunktet der høstes på, om det er en frisk eller tør plante. Vandets hårdhed betyder også noget.

Forleden samlede jeg for sjov nogle af de gule, gyldne, gulgrønne og gulbrune garner jeg har farvet. De er meget forskellige og meget smukke, synes jeg. Og som sagt for mig nærmest indbegrebet af plantefarvning – selv om man jo kan farve i alle regnbuens farver.

image

image