En duft af marcipan

Det er forår og alting springer ud. I drivhuset blomstrer nektarintræet og er samtidig vokset så stort at det – ja faktisk er vokset helt ud af ruderne og havde smadret flere glas. Vi har derfor måttet skære det en hel del ned her mens det stod i fuldt flor. Jeg kunne ikke nænne bare at smide det hele væk, så jeg har gemt de mest blomstrende og mest friske skud. Og her i eftermiddag klippede jeg dem i små stykker og puttede dem i farvegryden.

De fik lov at stå i blød mens vi spiste, og har så fået et opkog her til aften. Og sikke en fornøjelse! Der har bredt sig den skønneste duft af marcipan i hele huset. Da jeg rørte i gryden første gang kom min ældste søn springende for at se, hvad der dog duftede SÅ godt. :o)

En lille køkkenrulletest viser at vandet er gulligt. Jeg havde heller ikke regnet med andet, men håber måske alligevel at der er lidt orange – eller i hvert fald gyldent i. Nu får det lov at køle lidt af, og så lægger jeg garn i inden jeg går i seng, så det kan stå og trække hele natten. I morgen når jeg kommer fra arbejde, kan det så blive varmet godt igennem.

 

Det er så dejligt at se det hele vokse frem i haven på denne tid af året. Så skal der rigtig eksperimenteres i farvegryden – og naturligvis også farves en masse med de planter, jeg ved giver flotte og holdbare farver.