Garn
-
Nu skal vi til det sjove
Jeg har de seneste par dage haft travlt med den kedeligste del af procesesen – nemlig at bejdse kilovis af garn. Jeg har bl.a. indkøbt strømpegarn (80% uld, 20% nylon), uld/silke i både DK og Fingering-tykkelse og økologisk merinould i DK-tykkelse. Planen er at sætte det til salg, når det er farvet færdigt. Det bliver lidt spændende! :o) Nogle af dem har jeg allerede farvet med halvdelen af de tørrede gyldenris, jeg har haft hængende i skuret vinteren over. I morgen har jeg en kærkommen fridag, og der håber jeg at nå en masse røde nuancer med noget indkøbt kraprod, som blev sat i blød i aftes. Første portion er…
-
Påskegul fra gryden
Jeg har nu farvet tre gange med plantesuppen af tørret gyldenris gemt fra i sommer. Første omgang var to forskellige slags ren uld bejdset med 18% alun og 9% vinsten. De har fået en fin gulbrun farve. Anden portion var Strømpegarn (80% uld og 20% nylon) og et enkelt fed uld/silke, som blev bejdset med 20% alun i selve farvebadet – da gryden jo var fuld og jeg gerne ville se om jeg kunne få mere farve ud af suppen. Det blev en flot lys påskegul farve, som egentlig er tiltænkt senere overfarvning, men nu må vi se om jeg nænner det. Til venstre (gul) anden portion (alunbejdset), til højre…
-
Tørret gyldenris i farvegryden
Nu har garnet ligget i bejdsen et par dage (jeg har ikke lige haft tid til at gøre noget ved den). Men i dag har jeg fri, og lidt tid til at hente noget gyldenris ud fra skuret, som har hængt til tørre siden de blomstrede i sommer. Jeg er spændt på, hvor meget farve de tørrede planter vil afgive. Første skridt er at klippe de tørrede planter i mindre stykker. Herefter kommer de op i farvegryden med en masse vand. Jeg giver det et opkog for at se, om der kommer farve fra planterne. Hele stuen dufter af te – og når jeg googler tørret gyldenris, kan jeg også se,…
-
Solen skinner så der skal garn i gryden!
Endelig skinner solen og temperaturen begynder at føles forårsagtig – mit ude-termometer siger lige nu 8,8 grader :o) Efter at have siddet og puslet lidt med min nye blog her i formiddag, får jeg en usigelig lyst til at gå i gang med at farve garn igen. Men før der kan farves, må der bejdses. Jeg har heldigvis noget ufarvet uldgarn liggende, så efter en god vask af min store farvegryde, og en op-fedning af 4 x 50 grams garnnøgler, er gryden sat over med en god gang alun – og vinstensbejdse. Nu skal den have en god times tid – imens kan sønnike og jeg vist lige nå en…
-
En verden af magiske farver :o)
Velkommen til min nye blog om plantefarvet garn. Her vil jeg fortælle lidt om fremgangsmåden, når jeg farver garn og vise nogle af de magiske resultater, der opstår, når uld møder planter, vand og varme. Jeg glæder mig til at dele det med jer! Og så skal I selvfølgelig lige se nogle af mine første forsøg med plantefarvninger fra sommeren 2015. Øverst gyldenris, nederst rabarber. :o)