Hjem kære hjem
I disse mærkelige coronatider arbejder jeg og min mand som så mange andre hjemmefra. Det betyder at stuen nu er både kontor, skole, børnehave og vuggestue… Det går egentlig bedre end jeg havde turde håbe på. Børnene har nogenlunde forståelse for at de skal være stille når der er nogen der ringer – hvilket heldigvis sker sjældnere end normalt.
Lidt strik og garnfarvning bliver det heldigvis også til. Vejret har jo været ganske godt de seneste 14 dages tid hvor vi har været hjemme og man sparer transporttiden, så det føles som om vi har meget mere tid end normalt.
I går trak jeg fire fed håndværksgarn op af valnøddebadet. De er nu næsten tørre og har fået en fin brun farve. Jeg har bestilt en ny sending ufarvet garn så der snart er meget mere at lege med.
Jeg er ved at strikke en sweater til min mellemste i mit “himmelblå med skyer” lammeuld. Desværre glemte jeg at tage ud under armene, så den blev meget smal og jeg måtte pille op igen helt op til ærmegabene.
2 kommentarer
Charlotte (Uglemor)
Godt at høre fra dig igen. Det der himmelblå med skyer-garn er da godt nok flot! Og din kontorhjælp er uhyre charmerende.
ankajo
Ja er hun ikke bare sød? “Jeg hjælper farmand med arbejde”, sagde hun stolt.
Jeg er også ret vild med den lyseblå-hvide kombi. Tror mellemstemusen bliver så fin i sin nye forårstrøje.